Jeg har valgt at blive terapeut, fordi jeg elsker at arbejde med mennesker, og jeg ønsker at være den person, der kan støtte, og hjælpe mine klienter med at komme igennem de kriser, vi kan komme ud for. Jeg har en tro på, at når livet er svært, har vi brug for at tale med nogen, som ikke nødvendigvis er vores nærmeste, men i stedet en terapeut, der kan hjælpe med at vende perspektivet.

Jeg føler mig heldig, fordi jeg har fundet et erhverv, der føles så meningsfyldt for mig - og min passion for det flyder også ud i min fritid, hvor jeg elsker at læse fagbøger og fordybe mig i mit fag. Ved siden af min terapeutiske klinik, arbejder jeg også for CSM - (center for seksuelt misbrugte).  

Gennem årene har jeg selv skulle bearbejde en stor sorg i at miste min far efter mange års sygdom, og en identitetskrise, da jeg både er iransk og dansk, og har haft svært at mærke, hvor jeg hørte til, og hvordan jeg skulle finde ro i, at Danmark var mit hjemland. Jeg tror på, at det er med til at gøre mig til et menneske, der kan mærkes, og ikke kun en fagperson.

Jeg har i et årti arbejdet med at passe vuggestuebørn - hentet dem fra deres hjem, indgået i sparring med forældrene, og været med til at opbygge et lille fællesskab for både børn og forældre. I mit hjerte har jeg et kæmpe omsorg for barnet i os alle, og den omsorg bringer jeg også med ind i terapirummet.

Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi i terapien øver os i at mærke efter helt nede i kroppen, og derfor kan nogle af værktøjerne i min praksis også være kropsfokuseret.